Hvordan kan man som virksomhed være med til at forebygge stress og sygefravær hos medarbejdere, som i en periode har større fokus på deres søn med panikangst og selvmordstanker end på arbejdsopgaverne? Fem virksomhedsledere kommer med deres bud.
– Det er ledelsens opgave at skabe en tryg kultur på arbejdspladsen med plads til medarbejdere, som i en periode er presset på hjemmefronten. Lederen skal træde ud af sin formelle rolle, være et menneske og bruge sin empati. Det er nogle af de bud, fem virksomheder er kommet med i en interviewundersøgelse om, hvordan de håndterer en situation, hvor svære familiære udfordringer i en medarbejders familie tager fokus fra arbejdsopgaverne.
Angste ledere og spændinger blandt kolleger
Interviewundersøgelsen bestod af fem interviews med en hhv. direktør fra en mindre produktionsvirksomhed, en direktør fra en mellemstor industrivirksomhed, en HR-direktør fra et stort mediehus, en HR-partner fra en stor entrepenørvirksomhed samt en HR-direktør fra en stor, international koncern inden for engineering. Om de udfordringer, der kan være på arbejdspladsen, siger interviewpersonerne:
- Det er et tabuiseret emne, som kan være svært for en medarbejder at fortælle om.
- Der kan være mangel på tillid mellem ledere og medarbejdere (de pårørende).
- Hvis en medarbejder i en periode har mindre overskud, kan det skabe spændinger i gruppen af kolleger.
- Der er forskel på rammevilkår og opgaveløsning, alt efter hvad det er for en type af arbejdsplads.
- Manglende aftaler og/eller kendskab til muligheder (fx omsorgsdage, deltidssygemelding, hjemmearbejde).
- Sårbare medarbejdere, hvor det kan være svært at se et perspektiv.
- Angst fra ledernes side for, om de kan håndtere det.
”Jeg kan også se nogen, der kæmper rigtig, rigtig meget, fordi det er tabuiseret, så der er rigtig mange, der har problemer med at sige det. Fordi så er de bange for, at de bliver kigget ned på. Eller er de så lidt i sidste række til den næste promovering eller udvikling eller omorganisering? Og den har jeg svært ved at komme omkring. Altså, det tabuiserede.”
HR-chef
Bryd tabuet og lyt
Alle interviewpersonerne opfatter kriser i familien som en del af livet og dermed også arbejdslivet. At ens næsten voksne søn eller datter får svær angst eller depression er noget, der kan ske for alle ifølge en af interviewpersonerne. Det betyder, at man også som kollega skal kunne rumme det, og det er ledelsens ansvar at skabe en kultur, der skaber den forståelse, der skal til.
De fem interviewpersoner havde alle erfaringer for, at hvis medarbejderen følte sig forstået og imødekommet i den svære situation, han eller hun stod i, og det var muligt at tage individuelle hensyn, kunne man undgå, at det endte med en sygemelding.
På spørgsmålet om hvilke tiltag, der skulle til fra virksomhedens side, svarede interviewpersonerne blandt andet:
- Virksomheden skal have et værdisæt om livsfaser.
- Lederen skal træde ud af den formelle lederrolle og være et menneske.
- Arbejdet kan være et pusterum for pårørende i den situation.
- Lederne skal være med til at skabe tryghed omkring den enkeltes funktion og position i medarbejdergruppen.
- Åben dialog og samarbejde med en ressourceperson (fx socialrådgiver)
- Brug af tovholderfunktion (forskel på virksomhedstørrelse).
- Man skal turde bryde tabuet og inddrage hele arbejdspladsen og prioritere tid til det. Det er noget, man skal forholde sig til i forhold til hele hverdagen, og når man har en kerneopgave, der skal løses, men der skal samtidig være plads til at bekymre sig.
- Træning i at turde sætte fokus på, at det kan være svært som leder og menneske at tage samtalen med medarbejderen – og have tiden til at høre svaret.
- Konkret træning på ledelsesniveau, træning i forskellige cases. Det mindsker berøringsangsten. Lederne har her en særlig forpligtelse.
- Lave forskellige indsatser som er tilpasset den enkelte medarbejder og vedkommendes situation.
”Jeg gør det jo, fordi jeg for det første er et menneske. Jeg ved, det kan være en udfordring at være menneske, og det kan også være en udfordring at være far og mor og barn osv. Alle de der livssituationer som vi bare prøver at sætte ind i et skema, de er ikke skemalagte. Det gælder os alle. Vi tager også imod vores livskriser meget forskelligt, og det kræver en form for menneskesyn, og nærvær.”
Virksomhedsejer og direktør i mindre industrivirksomhed