Værktøjer

Gode råd til dig som pårørende

Det kan være svært at gå din leder eller kollega, men det er helt nødvendigt, hvis du skal bevare din egen mentale sundhed, når du både er presset hjemme og på job. Vi har samlet en række gode råd til at håndtere situationen som pårørende.

Brug din leder

Din leder er vigtig hvis du skal undgå en sygemelding. Din leder skal bl.a. hjælpe med at justere dine arbejdsopgaver i de svære perioder. Tal med din leder om hvilke arbejdsopgaver du føler dig motiveret for, og hvad du kan rumme lige nu. Det der er belastende lige nu, er det ikke nødvendigvis om en uge.

Få hjælp fra din arbejdsplads

Overvej om der er noget din arbejdsplads kan gøre for at gøre det lettere for dig. Det kan fx være, at reducere antallet af opgaver, sætte arbejdstiden ned, være fleksibel med mødetider eller give mulighed for at arbejde hjemmefra.

Vær åben

Vær åben overfor dine kolleger. Åbenhed skaber en større forståelse for, hvorfor du måske ikke løser så mange opgaver i en periode. Hvis det er svært, kan du bede din leder eller en tredje part fortælle dine kolleger om din situation, og hvad det arbejdsmæssigt betyder for dig.

Brug dine omgivelser

Spørg om hjælp fra dine omgivelser. Hør kommunen om aflastning eller orlov. Nogle kommuner har deciderede pårørende konsulenter. Få råd og vejledning hos patientforeninger.

Kilde: www.mitarbejdsmiljø.dk + Advisory Board


Følg Pårørende på Job på Facebook

Projekt Pårørende på Job har oprettet en lukket Facebook-gruppe for forældre til psykisk sårbare unge.
Vi har også en Facebook-side, hvor du som arbejdsplads eller pårørende kan få viden og gode råd.

Gå til Facebook side