Det står skidt til med unges mentale sundhed ifølge stor dansk undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen – Danskernes Sundhedsprofil. Andelen, der scorer lavt på den mentale helbredsskala, er steget i alle aldersgrupper, men især blandt unge har der været en kraftig forværring de sidste fem år. Nu viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at blandt de 18-25 årige er det særligt ADHD, angst og depression der er i stigning, og det kan også påvirke forældrenes arbejdsmarkedstilknytning.
Tekst: Hannah Maimin Weil
Andelen af unge mellem 18 og 25 år, der har været i behandling i det psykiatriske system med angst og ADHD, er mere end fordoblet de sidste 10 år. Således blev ca. 2.000 unge diagnosticeret med ADHD i 2012. Dette tal er steget til 21.000 unge med ADHD i 2022. Antallet af unge diagnosticeret med angst var i 2012 6.550. Dette tal er pr. den 1. januar 2022 steget til 16.022. Og antallet af unge diagnosticeret med depression var for ti år siden 12.771 mod 18.437 pr. 1. januar 2022. (Se tabel 1).
Det er altså unge, som enten er ved at afslutte deres skolegang, er i gang med en uddannelse eller er på vej ind på arbejdsmarkedet. Men udfordringerne hos disse sårbare unge kan betyde, at mange fortsat har behov for støtte fra blandt andre deres forældre. Konsekvensen kan være, at flere og flere forældre vil stå i en situation, hvor de skal støtte deres unge samtidig med, at de skal passe job og karriere. Projektet Pårørende på Job har interviewet en række forældre, fagfolk og virksomheder, og det viser sig, at problemstillingen både er ret udbredt, tabuiseret og svær at håndtere – både for forældrene og deres arbejdspladser.
Hjælp til psykologhjælp
Forældrene til unge, som er psykisk syge, kan få henvisning til psykologhjælp fra egen læge. Men ellers er der ikke mange støttemuligheder for pårørende, når den unge er fyldt 18 år. Så de søger privat psykologhjælp, men ofte først når de selv har fået svære symptomer på stress, fortæller Zarah Høst fra Pårørendepsykologerne Forsling&Høst.
– Forældrene kommer ofte for sent i behandling. De ser ikke egne behov, fordi de har fokus på den unge og på at passe deres job. De forsøger at opretholde fuld arbejdstid, hvilket kan øge de unges problemer, fordi de ikke får den støtte fra forældrene, som de har brug for, forklarer Zarah Høst i et interview med Pårørende på Job.
Ifølge Pårørendepsykologerne giver det god mening, at forældrene prioriterer at støtte deres unge, hvis de ikke trives psykisk:
Den samlede indsats skal optimeres
– Vi ved, at der er stor evidens for, at inddragelse af pårørende kan give den psykisk syge unge betydeligt bedre chancer for bedring og raskmelding. “Koncept for systematisk pårørendeinddragelse” blev udgivet af Social & Sundhedsstyrelsen tilbage i 2014, så der ligger viden på området, der kvalificerer de retningslinjer og behov, som de ramte familier vil kunne drage nytte af, fortæller psykolog Mia Forsling fra Pårørendepsykologerne.
Hun mener, at det er en viden, som er vigtig at få formidlet ud og handlet på, hvis situationen skal ændres på samfundsplan:
– Denne viden er om nogen vigtig at få formidlet til arbejdspladser for at kunne optimere den samlede indsats på et samfundsmæssigt plan. Tendensen lige nu peger kun i retning af et endnu mere presset system, flere diagnoser, flere ramte familier og derved arbejdspladser der udfordres på sigt, siger hun.
Sygemeldinger og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ser ifølge Pårørende på Job’s foreløbige research ud til at være udbredt blandt denne gruppe af forældre.
Læs mere i artiklen på ppjob.dk: De unge har brug for, at forældrene er der
