Fagpersoner

De unge har brug for, at forældrene er der, når de har det rigtig dårligt

Forældre til unge, som er alvorligt psykisk syge, kan få henvisning til psykologhjælp fra egen læge. Men ellers er der ikke mange støttemuligheder for pårørende, når den unge er fyldt 18 år. Så de søger privat psykologhjælp, men ofte først når de selv har fået svære symptomer på stress. Det fortæller fagfolk.

– Der er mange virksomheder, der har en stresspolitik, som man godt kunne skæve til. Det er jo ikke så meget anderledes. Tage de samme værdier, som stresspolitikken er udarbejdet på baggrund af og lave en pårørendepolitik ud fra samme værdier.

Forslaget kommer fra en af de fire fagpersoner, som Pårørende på Job har interviewet – tre psykologer og en psykoterapeut, som er vant til at arbejde med unge og deres pårørende.

Flere af dem peger på, at der ville være en samfundsøkonomisk gevinst, hvis forældrene havde bedre muligheder i hverdagen for at støtte unge, som har det for dårligt til at kunne klare sig selv, men ikke har det dårligt nok til at blive indlagt.

”Hvis enten far eller mor kunne være hjemme, når de har det rigtig, rigtig dårligt, hold kæft, hvor ville det være fantastisk. De er jo alene. Far og mor er på arbejde. Og så kommer de ind og får en times terapi. Men jeg kan jo ikke love forældrene hjem, jeg kan jo ikke styre forældrene. Tænk, hvis vores samfund var mere gearet til det.”
Psykoterapeut

Skam, tabu og sygemeldinger

Om de udfordringer forældrene står med i forhold til arbejdspladsen, siger interviewpersonerne:

  • Situationen er forbundet med skam – både blandt de unge og deres forældre, så de holder sig ofte tilbage med at fortælle deres ledelse og kolleger om situationen.
  • Forældrene oplever, at de hverken slår til i forhold til de unge eller i forhold til arbejdet.
  • Det er et tabuiseret emne. Særligt når de unge gradvist udvikler mentale problemer og nærmer sig den alder, hvor unge oftest flytter hjemmefra. Modsat ulykker, som der er langt større forståelse for.
  • Forældrene kommer ofte for sent i behandling. De ser ikke egne behov, fordi de har fokus på den unge og på at passe deres job.
  • Forældrene forsøger at opretholde fuld arbejdstid. Det øger de unges problemer, fordi de ikke får den støtte fra forældrene, som de har brug for.
  • Sygemeldinger og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er udbredt blandt denne gruppe af forældre.

“Hele deres nervesystem er jo høj-arouset. Når de er på arbejde, har de en følelse af, jeg skal ikke være her på arbejde, fordi jeg skal være hjemme hos mit barn. Når de er hjemme hos deres børn, hvis de så tager en dag ud af kalenderen, så kommer de bagefter på arbejde, og så har de dårlig samvittighed, og er frustrerede og i afmagt.”
Fagperson

Mulighed for at arbejde mindre

Interviewpersonerne havde blandt andet følgende forslag til, hvordan man kunne forbedre situationen for de pårørende til gavn for både de pårørende selv, de unge og arbejdspladserne:

  • Give pårørende mulighed for at arbejde mindre og være mere hos den unge.
  • Afskaffe aldersbegrænsning på §48 = frikøb
  • Mulighed for hjemmearbejde og fleks (omsorgsdage forslår ikke, og de eksisterer ikke, når børnene er over en vis alder)
  • Ret til bisidder ved samtaler på arbejdspladsen. Det kunne fx være en kollega, en tillids- eller arbejdsmiljørepræsentant.
  • Problemstillingen skal af-tabuiseres, og der skal sættes ord på skamfølelsen.
  • Virksomhederne kunne have en pårørendepakke eller en personalepolitik, der igangsættes ved sygdommens debut, og medarbejderne skal orienteres om mulighederne på arbejdspladsen fra start af og ikke først, når medarbejderen er kørt helt ned.
  • Samarbejde med kommunens pårørende konsulenter – ligesom fx på demensområdet (demenskoordinator). Hillerød kommune har eksempelvis en pårørendekonsulent, der kender til muligheder og rettigheder på området.  I dag kan der for mange gå lang tid, før man får kontakt med disse i kommunen. De ville kunne bruges i forhold, til at der kommeren ud på arbejdspladsen, og aftabuiserer og fortæller om, hvad det er for en situation. Mange pårørende fortæller om kampen med kommunen – hvad er mine muligheder osv.
  • Udbrede viden om mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen.

Justering af arbejdsopgaver

Endelig var der et, som handlede om systematiseret og individualiseret hjælp til at justere arbejdsopgaver.

– Det ændrer sig jo ofte og oftest hurtigt, hvad man kan. Derfor er det en rigtig god ide med kontinuerlig samtale med lederen om, hvilke arbejdsopgaver der er motivation for, og hvad kan jeg rumme lige nu. Det, der er belastende lige nu, er det ikke nødvendigvis om en ugeat , forklarer en psykolog.

En anden foreslog, at man kunne inddrage hele medarbejdergruppen for netop at undgå tabuisering og misforståelser. Det drejede sig om hjælp til formidling til medarbejdergruppen. Nogle gange kan det være en hjælp, at der er en, der fortæller, hvordan situationen er for den pågældende medarbejder, og hvordan hun eller han gerne vil eller ikke vil tale om det. Det kan enten være lederen eller en tredje part, der tager denne samtale med medarbejdergruppen.

 


Følg Pårørende på Job på Facebook

Projekt Pårørende på Job har oprettet en lukket Facebook-gruppe for forældre til psykisk sårbare unge.
Vi har også en Facebook-side, hvor du som arbejdsplads eller pårørende kan få viden og gode råd.

Gå til Facebook side