Pårørende til unge med psykisk mistrivsel er trængte på jobbet

Et nyt formidlingsprojekt, Pårørende på Job, fokuserer på at forebygge sygefravær hos forældre til unge med mentale udfordringer som stress, angst og depression. Når forældrene både forsøger at passe et job og at støtte de unge, kan det føre til, at de selv får stress og må sygemeldes. Projektet rækker ud til både denne oversete gruppe af forældre og til deres arbejdspladser.

Antallet af unge med angst, depression eller andre mentale udfordringer er i stærk stigning i Danmark. Det kan have store konsekvenser for de nærmeste pårørende, typisk forældrene, som i hverdagen er splittede mellem at skulle passe deres arbejde samtidig med, at de vil gøre alt for at støtte deres sårbare unge. På jobbet kan det føre til stress, øget sygefravær, manglende overskud til arbejdsopgaverne, tabte karrieremuligheder og fyring.

Et nyt formidlingsprojekt ”Pårørende på Job” fokuserer nu specifikt på pårørende til psykisk sårbare unge i alderen 16-23 år. Projektet sætter fokus på en overset problemstilling, og har til formål at hjælpe pårørende til bedre vilkår på arbejdsmarkedet og guide ledere på arbejdspladserne, så de har redskaber til at støtte de pressede medarbejdere og forebygge sygefravær.

– Pårørende til de psykisk sårbare unge er en overset gruppe, der hver dag står i et uoverskueligt dilemma: At være to steder på én gang. Forældrene skal hjælpe deres næsten voksne barn derhjemme, som måske er selvmordstruet, med alt, hvad de har i sig, samtidig med at de skal passe deres job. Det er to store opgaver, der er rigtig svære at kombinere og kræver både stor åbenhed som pårørende og stor forståelse på arbejdspladsen, siger initiativtager og projektleder Hannah Maimin Weil.

Pårørende kan dele viden

I projektet bliver der udviklet et website og et virtuelt community, hvor pårørende kan dele viden og erfaringer. På sitet skal også ledere på arbejdspladser kunne finde inspiration og værktøjer til, hvordan man bedst håndterer medarbejdere med udfordrede unge i hjemmet. For virksomhederne er en meget vigtig del af problemstillingen, påpeger Hannah Maimin Weil:

De fleste virksomheder er uforberedte på, hvad de skal stille op, når udfordringen opstår. Dels kan de stå over for medarbejdere, som pludselig ændrer adfærd, lukker sig inde i sig selv og ikke præsterer på samme niveau som ellers. Det er svært at tale om, og det er svært at håndtere. Men der er masser af ting, man kan gøre i fællesskab, så det ikke ender med, at den pårørende selv får mentale sundhedsudfordringer og må sygemeldes.

Hannah Maimin Weil tog initiativ til formidlingsprojektet, efter at hun i en årrække personligt havde haft krisen inde på livet med sin datter, der kæmpede med angst og depression, og havde stort behov for forældrenes støtte for at komme igennem gymnasiet og klare en hverdag. Samtidig skulle begge forældre passe krævende job på arbejdsmarkedet.

Mangel på forskning

Professor på Københavns Universitet, Naja Hulvej Rod, forsker i sammenhængen mellem store kriser i livet og stress. Hun hilser det nye initiativ velkomment og påpeger, at der netop for erhvervsaktive pårørende mangler forskning:

– Alt tyder på, at en længerevarende stressbelastning har helbredsmæssige konsekvenser. Det er sværere at opretholde en sund livsstil og svært at sove om natten, når man er konstant bekymret.

Arbejdspladsen spiller sandsynligvis en stor rolle for, om pårørende til syge selv bliver syge. Her er det utroligt vigtigt, at medarbejderen oplever støtte, tillid og åbenhed under den hårde periode derhjemme, siger Naja Hulvej Rod.

Antal af unge med psykiske lidelser mere end fordoblet

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen udarbejdet for ”Pårørende på Job” viser, at antallet af psykiske lidelser eller adfærdsmæssige forstyrrelser blandt unge i alderen 18-25 år på ti år er steget fra godt 17.000 til godt 44.000, altså mere end en fordobling af antallet af diagnoser. Opgørelsen gælder unge, som er blevet diagnosticeret med ADHD, angst, depression, spiseforstyrrelser eller OCD fra 2009 til 2018.

Der findes ikke tal for, hvor mange pårørende, der er berørt af unge med disse diagnoser. Men der er ingen tvivl om, at de har brug for hjælp på jobbet, siger Hannah Maimin Weil:

– Når de unge er fyldt 18, findes der ingen omsorgsdage, barnets første sygedag eller lignende. Men de pårørende har ofte brug for at være væk fra arbejdspladsen, fx når den unge skal til behandling hos læge, psykolog eller psykiater. De skal også kunne håndtere, når fx en desperat søn ringer 10 gange om dagen, og de skal kunne gå fra jobbet med ultrakort varsel.

Pårørende på Job-projektet har fået bevilget foreløbig 1 mio. kr. fra Velliv Foreningen, der støtter indsatser, der styrker mental sundhed. Projektet gennemføres i samarbejde med to forskere fra konsulentfirmaet TeamArbejdsliv, Ulrik Gensby og Karen Albertsen.

De to forskere har indsamlet viden hos erhvervsaktive forældre til børn og unge om konsekvenserne ved at stå i et stort og uforudsigeligt krydspres mellem arbejdsliv og familieliv og om, hvordan de balancerer deres ændrede tilværelse.

– Ud fra vores interviews ved vi, at forældrene er hårdt belastet følelsesmæssigt, praktisk, socialt og arbejdsmæssigt. På arbejdspladsen ønsker de sig flekstid, ret til at holde fri ved behov, mulighed for betalt orlov, en positiv indstilling fra arbejdspladsen og ikke mindst – en anerkendelse af, at det er svært, siger Karen Albertsen, arbejdsmiljøforsker, psykolog og ph.d. ved Team Arbejdsliv.