Mange pårørende til unge med psykisk mistrivsel risikerer selv at blive ramt af depression, angst og stress, hjertekarsygdomme, søvnproblemer, smerter og indre uro. Læs udpluk fra interviews med fire fagfolk, som blandt andet fortæller om det pres, der ligger på forældrene. Interviewene er anonymiseret.
– Når vi som fagfolk møder forældre til børn med psykiske udfordringer, kommer de typisk først for at få hjælp en del år efter, at de er blevet pårørende. Når de kommer til behandling, har de kæmpet i mange år, og det har ofte meget store arbejdsmæssige konsekvenser.
Det fortæller en psykolog, som til dagligt arbejder med pårørende i sin praksis, som hun kører sammen med en anden psykolog. De har begge specialiseret sig i pårørendes udfordringer.
– Som pårørende kan du ikke give slip derhjemme – så vælter dit barn. Og du kan heller ikke give slip på arbejdspladsen, for så risikerer du at blive fyret. Mange pårørende er hele tiden i konflikt med sig selv, fordi de ved, at de ikke leverer hundrede procent nogen af stederne, fortæller de.
Stort ansvar at være pårørende til et ungt menneske
– Hvis du skal se på det fra et samfundsmæssigt perspektiv, bliver der lagt meget ansvar på det enkelte forældrepar. Der er et ekstremt pres på forældrene både i forhold til den unge og til arbejdspladsen.
Der vil ofte være et udtalt rådighedsbehov fra den unge både nat og dag, og det påvirker i følge en af de interviewede psykologer forældrene.
– Mange forældre bliver stressede af at kigge på telefonen og føle, at de skal være tilgængelige hele tiden. Det gælder alle. Du føler, at du skal være konstant til rådighed. Derfor er du i konstant alarmberedskab, og det har indvirkning på, hvor fokuseret du kan være på dit arbejde. Mange pårørende kommer ind til os og føler, at de har opbrugt deres omgangskreds. De vil ikke belaste netværket, og det er forbundet med skam, fordi deres situation ikke ændrer sig.
Også det sociale liv ændrer sig for forældrene, fortæller de to pårørendepsykologer.
– Flere arrangementer bliver prioriteret fra. Mange pårørende har brug for at være sammen med nogen, der forstår, at de ikke er, som de plejer at være.
De fortæller også, at flere pårørende typisk trækker sig fra det sociale liv på arbejdspladsen. Man har begrænsede ressourcer på arbejdspladsen, så man prioriterer at lave sit arbejde og har ikke interesse i sociale arrangementer.
Det hele kan gå ud over karrieren, fordi belastningen bliver for stor:
– Mange pårørende har været nødt til at give afkald på karrieren og nedprioriterer også deres egne personlige valg. Det bliver prioriteret højt for mange så vidt muligt at være på arbejdet, men flere presser sig selv yderligere, når de er på arbejde. Det kan betyde, at de begynder at miste grebet og ender med en stresssygemelding, fortæller de to psykologer.