Ledere efterspørger viden, sparring og tid til at håndtere pårørende på arbejdspladsen

Kvinde skriver på computer

Mere end hver tredje leder har brug for mere viden om, hvordan de kan skabe gode rammer på arbejdspladsen for pårørende til nært familiemedlem med fysisk eller psykisk sygdom. Tid til at drøfte situationen og opbakning fra den øverste ledelse er også med på ønskelisten. Det viser ny undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation.

Medarbejdere, som skal tage sig at fysisk eller psykisk syge pårørende ved siden af jobbet, har ofte brug for særlige hensyn på arbejdspladsen i form af fleksibilitet, orlov eller nedsat arbejdstid i en periode. Og de har brug for, at deres nærmeste leder kender til deres situation og kan hjælpe med at skabe nogle rammer, der gør, at de kan bevare deres arbejde. Det viser en række interviews foretaget af Pårørende på Job – en indsats, der har kørt siden 2020.

Men hvordan er det at være leder for de pårørende? Og hvad har lederne brug for, hvis de skal håndtere situationen, så der bliver taget hensyn til både virksomheden og den enkelte medarbejder?

Det har Lederens Hovedorganisation nu undersøgt i en ny undersøgelse blandt deres medlemmer. 1.111 respondenter har blandt andet svaret på, hvad der vil gøre det lettere at hjælpe medarbejdere, der er pårørende til familiemedlemmer med alvorlig sygdom, lidelse eller mistrivsel.

Overraskende store konsekvenser
Baggrunden for at sætte undersøgelsen i gang var, at problemstillingen fylder mere og mere, fortæller Signe Tønnesen Bergmann, arbejdsmiljøpolitisk chefkonsulent hos Lederne.

-Mistrivsel hos børn og unge er eksploderet, og vi var interesserede i at få viden om, hvordan det påvirkede de pårørende på arbejdspladsen, og hvilke ledelsesmæssige opgaver og udfordringer det gav.

Men det er ikke kun pårørende til børn og unge, som har udfordringer på jobbet. Faktisk viser undersøgelsen, at partneres sygdom fylder mest. Men det kommer ikke bag på Signe Tønnesen Bergmann:

-At partneres sygdom fylder mest, er egentlig ikke nogen overraskelse. Men det er en overraskelse, at mistrivsel og sygdom hos børn og unge alligevel fylder så meget, som det gør. Og også at mentale udfordringer har større konsekvenser for pårørende, uanset om man er pårørende til børn og unge eller til partner, siger hun.

Forståelse gør det lettere at hjælpe
Undersøgelsen viser endvidere, at lederne særligt efterspørger to ting: Opbakning fra topledelsen til at håndtere problematikken samt mere viden. Sigen Tønnesen Bermann forklarer:
-Ledere har naturligvis brug for viden om, hvordan de kan hjælpe de medarbejdere, der er pårørende. En forståelse af, hvad det er for en situation medarbejderen står i, og hvad man har brug for i den situation, gør det lettere for lederen at hjælpe. Opbakning fra topledelsen er vigtig, fordi ledere har brug for både rammer og råderum ift. hvor meget de kan hjælpe deres medarbejdere. Er der ordninger i virksomheden, jeg kan tilbyde den pågældende medarbejder? Er der en politik? Er der mulighed for fleksibilitet? Er der mulighed for orlov/nedsat tid? Den slags er vigtigt at vide for en leder, siger hun.

Hvor langt kan virksomheden gå?
Mere end hver tredje af de adspurgte ledere efterspørger endvidere mere tid til at drøfte situationen med medarbejderne samt sparring til at håndtere situationen. Men hvor langt skal virksomheden egentlig gå for at imødekomme de behov for særlige arbejdsvilkår, der kan opstå?
– Det vil altid bero på en konkret vurdering, mener Signe Tønnesen.

– Det handler selvfølgelig om medarbejderens behov, og om det drejer sig om en kortere eller en længere periode. Om det er fuld tid eller kun nogle timer om dagen, og om der er behov for fleksible mødetider eller hjemmearbejde, siger hun og fortsætter:

-Men det handler også om virksomhedens behov, og hvilke konkrete muligheder der er for tid og fleksibilitet. Er der faste mødetider og vagter, er det i sagens natur sværere at give denne fleksibilitet. Og nedsat tid kan have konsekvenser for opgaveløsningen og for kollegerne. Så det vil altid være en konkret vurdering og afgørelse af, hvad der er muligt.