Pårørende

Risiko for selv at få mentale helbredsproblemer som pårørende til ung med psykisk mistrivsel

Det er uforudsigeligt. Det påvirker hele familien. Det er ensomt, og det er forbundet med skam. Forældre til unge, der pludselig får det dårligt psykisk, oplever ofte et stort pres. Det kan ende med, at de som pårørende mistrives og selv får stress, viser interviewundersøgelse.

– Vi kunne godt mærke, at hun var begyndt at trække sig socialt i slutningen af 2.g. Og at hun var begyndt at kradse sig på hænderne. Men vi havde ingen ide om, hvor dårligt hun havde det. Så det kom som et chok, da hun efter en mindre diskussion i familien pludselig satte sig ned på stuegulvet og skreg og skreg. Vi kunne slet ikke komme i kontakt med hende. Hun var ligesom stivnet.

Sådan fortæller en forælder til en ung kvinde, som havde udviklet svær angst og depression, men havde formået at klare sig så godt i gymnasiet og socialt indtil da, at ingen havde lagt mærke til noget.

Historien er ikke enestående. Masser af forældre til unge med psykiske udfordringer har ingen anelse om, hvor dårligt deres søn eller datter har det, før de er så langt ude, at de har brug for professionel hjælp. Og det kan tage lang tid, ofte årevis, at komme på ret køl og få det godt igen.

Påvirkede karrieren

I projektet Pårørende på Job blev der gennemført en mindre interviewundersøgelse med fem forældre til unge med angst, depression, OCD, spiseforstyrrelse og en enkelt med mentale følger efter en ulykke. Fælles for dem alle var, at det var unge, som havde brug for forældrenes støtte, selv om de var næsten voksne.

Fælles var også, at forældrenes arbejdsliv og familieliv ændrede sig markant. Flere havde været sygemeldt eller deltidssygemeldt i en længere periode eller i flere omgange. Nogle havde fået søvnproblemer og stress, alle havde haft svært ved at passe deres arbejde i perioder, en havde mistet sit job, en havde selv sagt op og var blevet vikar for selv at kunne styre sin tid. Alle på nær én fortalte, at det havde påvirket deres karriere. Det, som interviewpersonerne pegede på dominerede deres liv i den periode, hvor deres unge havde det dårligt, var blandt andet:

  • Uforudsigelighed, usikkerhed og vedvarende tilstand af frygt for, hvad der kan ske.
  • Manglende ressourcer til at tage hånd om egne behov.
  • Får ikke opsøgt hjælp.
  • Får ikke videregivet gode ideer/tiltag til arbejdspladsen.
  • Sociale relationer til familie, venner og kolleger belastes.
  • Svært at være til stede ‘i en anden verden.’
  • ‘Unødvendige’ aktiviteter skæres bort.
  • Belastningerne skaber spændinger i familien.
  • Begrænset fleksibilitet på arbejdspladsen.
  • Velvilje ikke nok, praksis skal følge med.

“Mine venner har ofte oplevet, at jeg har aflyst, enten fordi der har været noget med (den unges navn), eller også fordi jeg simpelthen ikke magtede det. Jeg trækker mig fra det såkaldt almindelige liv. Fordi det er en smerte for mig, og fordi jeg ikke kan forvente, nogen kan forstå det. Og der er da jobmæssige ting, jeg har sagt nej til, fordi jeg kan ikke vide, hvordan situationen ser ud i morgen. Der er en stor uforudsigelighed”
Forælder til ung med angst og depression

Pårørende ønsker tiltag

Når man er i en presset situation på hjemmefronten med uforudsigelighed og en meget forandret familiesituation, kan arbejdspladsen ifølge nogle af interviewpersonerne godt opleves som et frirum, hvor ting fungerer normalt uden de store overraskelser, og hvor man kan løse sine opgaver. Derudover er man bange for at miste sit job, da der kan være ekstra omkostninger forbundet med den unges problemer som fx udgifter til behandling, træning eller hvad der nu er brug for. Det viser andre undersøgelser (se artiklen _Pårørende på arbejdsmarkedet er generelt belastede), og det blev bekræftet i denne interviewundersøgelse, hvor ingen af interviewpersonerne havde mulighed for at klare sig økonomisk uden et job.

Flekstid og coaching

De blev spurgt om, hvad der skulle til for, at de ville kunne passe deres arbejde på trods af den belastede situation i familien. Det kom der blandt andet følgende svar ud af:

  • Flekstid, mulighed for betalt orlov, ret til at holde fri, når der er behov
  • Empati og positiv indstilling fra arbejdspladsen – også i praksis
  • Anerkendelse af, at det er svært
  • Rådgivning om livssituation, coaching fra kommunen

”Du skal simpelthen have en tovholder på det. Og det kunne spare det offentlige for så mange penge, fordi du render rundt til alle mulige behandlere, som ikke aner, hvad de har med at gøre. Du har brug for én, som taler din sag. En sagsbehandler som satte sig ind i din situation ikke bare gennem borgerservice, som så lukker, og har åbent mellem 10 og 12, hvor du skal passe dit arbejde. Altså, det er helt håbløst det der. Så en tovholder på”
Forælder til ung med angst og spiseforstyrrelse

”Arbejdspladsen er et fristed for mig. Arbejdet er blevet min form for ventil. Det er der, jeg samler energi. Det er der, jeg føler, at hverdagen er ukompliceret.”
Forælder til 21-årig dreng med panikangst og ADD

Men hvad siger virksomhederne til det?

Læs artiklen Åben dialog, samarbeje og tryghed. Her fortæller fem virksomhedsledere/HR-personer, hvordan de håndterer det, når medarbejdere og ledere ansat i virksomheden pludselig står i en presset situation på hjemmefronten, ikke kan løse deres opgaver, som de plejer, er ukoncentrerede og måske må gå hjem midt i en arbejdsdag.


Følg Pårørende på Job på Facebook

Projekt Pårørende på Job har oprettet en lukket Facebook-gruppe for forældre til psykisk sårbare unge.
Vi har også en Facebook-side, hvor du som arbejdsplads eller pårørende kan få viden og gode råd.

Gå til Facebook side