Uanset om man er pårørende til en ung med psykiske problemer, til et barn med autisme eller en ægtefælle med kræft, er det generelle billede, at det er svært at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Det viser undersøgelser af situationen for pårørende generelt.

– De har betydelige problemer med at få arbejde og privatliv til at hænge sammen. Og situationen har ofte store konsekvenser for de pårørendes tilknytning arbejdsmarkedet, sygefravær og økonomi, mentalt helbred og brug af rusmidler.

Det fortæller Karen Albertsen, arbejdslivsforsker hos TeamArbejdsliv og en af de to forskere, som er tilknyttet projektet Pårørende på job. Forskerne har undersøgt, hvad der ligger af viden om pårørende til unge med mentale helbredsudfordringer og deres jobsituation. Det viste sig, at problemstillingen mangler at blive grundigt belyst forskningsmæssigt. Men der var dog en række undersøgelser om den situation, pårørende til de unge står i.

Det viste sig blandt andet, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne har afgørende betydning for de pårørendes situation.

– Tilsammen peger undersøgelserne på, at forhold, der hænger sammen med et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan forværre situationen, mens et godt psykisk arbejdsmiljø har en positiv betydning i forhold til, hvordan udfordringerne bliver håndteret. Særligt forhold som støtte fra ledelse og kolleger, arbejdspladsens politik og organisationskulturen kan forbedre balancen mellem arbejde og privatliv, fortæller Karen Albertsen.

Også negative effekter af fleksibilitet

Fleksibilitet, der sædvanligvis forbindes med bedre balance mellem arbejde og familieliv i belastende situationer, blev ifølge Karen Albertsen ikke entydigt forbundet med noget positivt i undersøgelserne.

– Fleksible arbejdsvilkår var i nogle undersøgelser forbundet med bedre balance, mens andre undersøgelser pegede på, at der kunne være negative effekter og sammenhænge mellem høj arbejdsmæssig fleksibilitet og balance mellem arbejdsliv og privatliv. En enkelt undersøgelse fandt, at der kunne være en negativ effekt i form af søvnbesvær hos pårørende med høj indflydelse på arbejdet. Forklaringen kan være, at der kan være karrieremæssige omkostninger og stigma forbundet med at benytte sig af muligheder for fleksibilitet, og at høj indflydelse kan være svært at forvalte, når familielivet lægger beslag på mange af de følelsesmæssige ressourcer, siger Karen Albertsen.

Påvirkning af helbredet

I en undersøgelse fra 2018 om samspillet mellem psykisk arbejdsbelastning og familiemæssige krav fandt forskerne Nadya Dich, J. Mortensen og Naja Hulvej Rod (Samspil mellem psykisk arbejdsbelastning og familiemæssige krav, se under Kilder, at personer, der yder omsorg for et sygt eller plejekrævende familiemedlem, generelt har større risiko for, at situationen på længere sigt kan påvirke helbredet og medføre en øget risiko for kronisk sygdom. Forskerne bag denne undersøgelse fandt blandt andet, at:

• De langsigtede helbredskonsekvenser, fx udvikling af hjertekarsygdom, ser ud til at afhænge af intensiteten og varigheden af de familiære krav.
• Personer, der yder omsorg for et sygt eller plejekrævende familiemedlem, er mere tilbøjelige til at ændre adfærd, fx øge deres alkoholforbrug i forbindelse med de familiemæssige krav. Disse sammenhænge er specielt udtalte blandt personer, der samtidigt oplever et psykisk belastende arbejdsmiljø.
• Kvinder, der både oplever familiemæssige krav og psykisk belastende arbejdsvilkår, er i øget risiko for langvarigt sygefravær. Den sammenhæng ikke kan findes blandt mænd.
• Høj indflydelse kan forstærke den skadelige indvirkning af familierelaterede livsbegivenheder på søvnkvalitet. Høj indflydelse på arbejdet antages ofte at være en beskyttende faktor, men det er måske ikke altid tilfældet.

Frygt for jobsituation

I sin artikel ”Belastende livsvilkår: Pejlemærker for personalets møde med pårørende i psykiatrien” (se under Kilder) har Jens Peter Eckardts, chefanalytiker i Bedre Psykiatri, beskrevet nogle af de arbejdsmæssige belastninger for pårørende til personer med psykiske lidelser generelt. Dvs. det gælder ikke kun forældre til unge:

• Svært at finde balancen mellem job og rollen som pårørende.
• Risiko for langtidssygemelding eller tab af arbejde.
• Tavshed over for kolleger og ledelse på arbejdet pga. frygt for negative reaktioner.
• Tilstedeværelse på arbejdspladsen af frygt for jobsituation til trods for behov for at blive hjemme og yde omsorg for den psykisk syge.
• En dansk befolkningsundersøgelse af erhvervsaktive pårørende til psykisk syge viste, at for 17 procent har det haft konsekvenser for deres arbejde at have psykisk sygdom i familien/nære omgangskreds (Epinion, 2016).
• For nogle pårørende har det betydet, at de ikke føler sig mentalt tilstede i deres arbejde, har haft det fysisk eller psykisk dårligt, mens nogle er blevet sygemeldt. Andre har mistet overblikket, arbejdsglæden og følt, at de ikke slog til i deres arbejdsopgaver (Epinion, 2016).
• Flere studier peger på betydelige omkostninger ved tabt arbejdsfortjeneste for pårørende til personer med mentale lidelser.
• Svagere tilknytning til arbejdsmarkedet – hvilket har store konsekvenser, da beskæftigelse er afgørende for levestandard og livsudfoldelse og for at kunne håndtere, når psykisk sygdom rammer.

Samlet set kan man sige, at pårørende på arbejdsmarkedet generelt er belastede, og at det kan have store konsekvenser både fysisk, psykisk, økonomisk og jobmæssigt for alle dem, der for en periode må have et særligt fokus på deres søn, datter eller et andet nært familiemedlem. Deres grad af belastning ser ud til at hænge sammen med det psykosociale arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Vi fandt i vores research kun få artikler, som direkte beskæftigede sig med forældre til unge med svære udfordringer, men det er en problemstilling, som har en særlig karakter, blandt andet fordi der ikke er mange muligheder for støtte, når den unge fylder 18 år. Så det er noget, vi gerne vil undersøge nærmere, fortæller Karen Albertsen.

Figur 1. Pårørende på Jobs dataindsamling viser, at pårørende skal kunne håndtere belastninger på flere fronter – både de følelsesmæssige, de praktiske, de arbejdsmæssige og de sociale i form af eksempelvis manglende overskud og tid til relationer med venner og familie ud over den nære familie.