Der er flere og flere unge, som ikke trives psykisk. Den ene undersøgelse efter den anden viser, at unge mennesker i stigende grad får blandt andet angst, depression, ADHD og spiseforstyrrelser. Men er det de unge, der er blevet mere sårbare, er der noget galt med de systemer, der danner rammen om de unges opvækst, skyldes det deres brug af sociale medier – eller er det noget helt andet? Vi har talt med to ungdomsforskere, som kommer med deres bud.
Tekst: Hannah Maimin Weil
– Vi har set på, hvad der har betydning for de unges mistrivsel, og det er tydeligt, at der er mange aspekter, der spiller ind samtidig. Man kan ikke pege på en enkelt årsag, fx sociale medier, forældrene eller uddannelsessystemet.
Det fortæller Anne Görlich, lektor, PhD og forsker på Center for ungdomsforskning. Hun forsker blandt andet i udsatte og sårbare unge og er i forskningsprojektet Ny udsathed ved at undersøge, hvorfor stadigt flere unge rammes af psykisk mistrivsel.
Hun fremhæver flere samfundstendenser, der hver især ser ud til at have en væsentlig betydning for den stigende mistrivsel.
– Vi kan se, at acceleration og tempo spiller en rolle i de unges liv. Når samfundet er præget af acceleration og højt tempo, bliver det også helt afgørende for de unge at føle, de er med og ikke bliver hægtet af. Derudover ser vi tydeligt, hvordan præstationskulturen både socialt og i forhold til uddannelse præger den måde, de unge opfatter sig selv på og måler hinanden op imod.
Stigende psykologisering
Et andet vigtigt aspekt er ifølge Anne Görlich en tendens til en stigende psykologisering. Det handler om, hvordan vi som mennesker forstår os selv – den måde vi taler på og er på.
– De unge har et meget refleksivt sprog omkring sig selv og en psykologisk forståelse af sig selv. Der er psykologiske praksisser omkring de unge, hvor de bruger hinanden til at tale om, hvordan de har det. Og der findes apps, hvor de kan registrere, hvordan de har det, hvilket humør de er i, når de vågner og så videre. Sådanne psykologiserende praksisser spiller ind i de måder, de er sammen på. Det er en del af vores kultur. Det gælder derfor også deres omgivelser. Det er ikke kun psykologer men alle mulige fagpersoner – undervisere, pædagoger osv. – som kigger psykologisk på de unge. Og det kan godt kamme over og bidrage til, at nogle af de unge måske får det værre, fortæller hun.
Hvilken rolle forældrene spiller i forhold til de unges mistrivsel er ikke noget, Anne Görlich har undersøgt direkte, men hun forklarer, at stabiliserende og destabiliserende faktorer har stor betydning for de unges trivsel.
– Stabiliteten rundt om de unge også i forhold til familien er vigtig for de unges trivsel, og det samme er den støtte, de får fra familien, når de oplever mistrivsel, fortæller hun.
Normalniveauet er blevet taberniveauet
Emilia van Hauen, kultursociolog, forfatter og foredragsholder har i mere end 25 år blandt andet haft fokus på de unge generationer. Hvad driver dem, hvad motiverer dem, og hvorfor er der så mange, der har det svært. Hun forklarer:
– Grunden til, at så mange unge mistrives, er, at vi har skabt et samfund, der ikke egner sig til mennesker. Det er jo ikke kun de unge, der får flere og flere diagnoser.
Lige som Anne Görlich fortæller Emilia van Hauen, at præstationskulturen præger de unges opfattelse af sig selv:
– Der er mange flere livsområder, som de unge oplever, at de skal forholde sig bevidst til og have styr på. Fx har de ikke længere bare en krop – de skal være klar over, hvorfor de netop har den krop og hvilke valg, der ligger bag den. Derudover er eliteniveauet gået hen og blevet normalniveauet. Og normalniveauet er blevet taberniveauet. De unges bevidsthed omkring det er tårnhøj, og for dem, hvor eliteniveauet teknisk set er muligt at opnå, forsøger de at kalibrere efter det, mens de, der ikke er i nærheden, allerede på forhånd har meldt sig ud. For at være en helt gennemsnitlig succes, skal du altså opnå eliteniveauet.
Brug for sikkerhed og stabilitet
Ifølge Emilia van Hauen spiller forældrene en vigtig rolle selv for unge, der er så gamle, at de på vej væk fra hjemmet og forventes at kunne klare sig selv:
– De har brug for sikkerhed og stabilitet. De har frihed og fleksibilitet, men mange mangler rammer, bl.a. fordi de voksne fejlagtigt tror, at de unge på ingen måde ønsker at blive begrænset. Men det er netop vigtigt at skabe nogle trygge rammer, så de oplever, at der er noget, der holder dem fast i den grænseløshed, der ellers karakteriserer mange unges liv. Den grænseløshed gør, at de sjældent ved, hvornår de er gode nok, og derfor bliver de ved med at prøve og prøve uden for alvor at nå et forløsende resultat, der skaber sikkerhed omkring deres egen identitet og performance. Og det kan skabe en grobund for psykiske problemer, siger hun.
Også forældrenes tilgængelighed er en væsentlig faktor, siger Emilia van Hauen
– Det er vigtigt, at forældrene er tilgængelige. Forskning om udsatte børn har vist, at de skal have hjælp i det øjeblik, de har brug for det – frem for at få en større hjælpeindsats senere. Det samme gælder de unge. De skal have hjælpen, når de er i krise. De har stadig brug for, at de voksne tager sig af dem, når de oplever problemer.
Flydende rammer
Emilia Van Hauen mener også, der er en god forklaring på, at de unge generelt men særligt unge med psykiske udfordringer, næsten har mere brug for forældrene, når de er på vej væk fra hjemmet.
– De unge udsættes i dag for det, som alle unge generationer altid er blevet udsat for, nemlig at de forlader den virkelighed, som de er vokset op i, og som har skabt en – for de fleste – tryg ramme omkring deres liv og deres identitet. De skal til at skabe deres eget voksenliv, men i den situation befinder de sig i et kulturelt og identitetsmæssigt ingenmandsland, som de skal igennem, før de kan nå deres nye identitetsmæssige hjem.
Forskellen i dag er, at det ”ingenmandsland” er meget længere at passere og fyldt med mange flere udfordringer end tidligere, fordi der er langt flere livsområder, som de unge både skal forholde sig til og mestre, før de kan finde et nyt og selvstændigt ståsted, fortæller Emilie van Hauen.
– Samtidig lever de i en tid, hvor alle de faste samfundsstrukturer (fx køn og nationaløkonomier), som man tidligere kunne læne sig op ad, nu også flyder meget mere. Derfor bliver de unge ikke holdt af en ekstern ramme, som ellers kunne skabe en vis identitetsmæssig tryghed i en periode i deres liv, hvor de selv også flyder i deres selvopfattelse. Det må nødvendigvis skabe en grundlæggende usikkerhed i dem, og det er blandt andet det, vi oplever i dag hos de unge med manglende selvværd, stress, angst osv., forklarer Emilia van Hauen.
Læs også artiklen: Angst, depression og ADHD er i stigning blandt unge
