Gode råd fra pårørendepsykolog

Tænk forebyggende som arbejdsgiver og pårørende

Det er vigtigt, at man som pårørende gør det, der er forebyggende for en selv. Det betyder, at de situationer man tænker kan blive belastende i længden, skal man allerede justere på nu. Det gælder i arbejdslivet såvel som i privatlivet, fortæller pårørendepsykolog Zarah Høst.

Som pårørende sætter man ofte sig selv i anden række. Mange pårørende prioriterer den syge 100 procent. Det kan fungere i korte perioder, men hvis det er et længerevarende og nogle gange varigt forløb, er det vigtigt at ændre strategien i tide.

– Det bedste, man kan gøre for sig selv som pårørende, er at tænke forebyggende. Faktisk allerede at gøre dét i dag som du tænker, du har brug for om et par måneder, fortæller Zarah Høst. Hun er psykolog og har været med til at starte Pårørendepsykologerne – en psykologpraksis i København, som har fokus på de udfordringer, man kan opleve som pårørende til et nærtstående menneske med mental eller fysisk sygdom.

“Når du først er brændt ud, vil du heller ikke være i stand til at hjælpe andre.”

– Et eksempel er, at hvis du føler, ”at det her kan jeg ikke gøre i længden”, så skal du allerede nu finde andre løsninger. Eller hvis du tænker, ”hvis det her fortsætter et par måneder endnu, så har jeg brug for hjælp”, så ræk ud efter mennesker omkring dig, eller find en professionel at tale med allerede nu. Når du først er brændt ud, vil du have svært ved at hjælpe dig selv og heller ikke være i stand til at hjælpe andre.

Hvem er pårørendepsykologerne?
’Pårørendepsykologerne’ består af to psykologer Zarah Vedel Høst og Mia Marker Forsling. De har specialiseret sig i at hjælpe pårørende til at passe bedre på sig selv, så de bedre kan passe på andre.

– Vi har en stor faglig viden om og erfaring med, hvordan pårørende selv kan blive belastet og syge, men også hvordan de kan få det godt igen, fortæller Zarah Høst.

Noget af det, der går igen hos rigtig mange pårørende, er, at de er præget af en stor grad af bekymring og dårlig samvittighed, fortæller hun om de typiske udfordringer, de møder hos mange pårørende.

– Mange er belastet af dårlig samvittighed både på arbejdspladsen og i forhold til fx deres barn. Man kan ikke gøre det godt nok på hverken den ene eller den anden arena. Det betyder for mange, at de forsøger at skrue op – arbejde lidt mere eller lidt hårdere, end de egentlig kan, for at kompensere for de dage man fx er væk. På samme måde forsøger mange at stille op og være til rådighed for den ramte, også selv om de egentlig ikke har kræfterne til det. Det betyder, at mange pårørende bruger rigtig meget energi på at være pårørende og på at kompensere for at være pårørende. Samtidig med at de glemmer, eller bevidst udelader, at gøre det, som de selv egentlig har brug for.

I sidste ende bliver det et energiregnskab, der går i minus, siger Zarah Høst.

Hvad kan arbejdspladsen gøre?
Ifølge Zarah Høst er fleksibilitet kodeordet for, hvad arbejdspladsen skal have fokus på, når en medarbejder har brug for ændrede arbejdsforhold, når det nært familiemedlem, fx et barn eller ung, bliver syg, og medarbejderen bliver dét, der i forskningen kaldes ’informal caregiver’.

“Det er en investering på lang sigt at give medarbejderen den fleksibilitet, der skal til.”

– Fleksibilitet skal tænkes ind som et forebyggende greb i forhold til mængden og tyngden af opgaver. Som leder skal du tænke, ’nu kommer der en periode, hvor det måske kommer til at blive belastende, skal vi så ikke aflaste dig allerede på forhånd?’. Det er en investering på lang sigt at give medarbejderen den fleksibilitet, der skal til, siger Zarah Høst, for at undgå reelle belastningreaktioner og sikre trivsel på trods, og fortsætter:

– Spørg jævnligt ind til den pårørendes behov. Det er fx ikke nok, at man har en samtale tjek-ind en enkelt gang. Det skal ske løbende for at være opmærksom på, om der er opstået nye behov. For mange pårørende ændrer situationen sig, eller deres ressourcer ændres og derfor kan pårørendesituationen hurtigt udvikle sig i flere retninger, siger hun.

Læs mere om Pårørendepsykologerne her
Få gode råd til dig som leder


Følg Pårørende på Job på Facebook

Projekt Pårørende på Job har oprettet en lukket Facebook-gruppe for forældre til psykisk sårbare unge.
Vi har også en Facebook-side, hvor du som arbejdsplads eller pårørende kan få viden og gode råd.

Gå til Facebook side