Værktøjer

Gode råd fra fagfolk

Vi har samlet viden, erfaringer og gode råd fra fire fagfolk med særlig viden om pårørendeproblematikker .

Viden og erfaringer

Som pårørende prøver man at yde over evne længe. Der er en overvægt af pårøende, som bliver ramt af depression, angst og stress. Hjertekarsygdomme, søvnproblemer, smerter, indre uro.

Folk kommer typisk først for at få hjælp, en del år efter at de er blevet pårørende. Når de kommer til behandling, har de prøvet at kæmpe i mange får, og det har ofte meget store arbejdsmæssige konsekvenser.

Man kan ikke give slip derhjemme– så vælter den unge. Og man kan heller ikke give slip på arbejdspladsen, for så risikerer man at blive fyret. Man er i meget konflikt med sig selv, fordi man ved, at man ikke leverer hundrede procent nogen af stederne.

Hvis man skal se på det fra et samfundsmæssigt perspektiv, bliver der lagt meget ansvar på det enkelte forældrepar. Der er et ekstremt pres på forældrene både i forhold til den unge og til arbejdspladsen.

Der er ofte et udtalt rådighedsbehov for den unge nat og dag – det føler den pårørende. Mange er stressede af at kigge på telefonen og føle, at de skal være tilgængelige hele tiden. Det gælder alle. At man føler, man skal være konstant til rådighed. Derfor er man i konstant alarmberedskab. Og det har indvirkning på, hvor fokuseret man være på sit arbejde.

Mange kommer ind til os og har opbrugt deres omgangskreds. De vil ikke belaste netværket, og det er forbundet med skam – fordi situationen ikke ændrer sig.

De lette arrangementer bliver prioriteret fra. Mange har brug for at være sammen med nogen, der forstår, at man ikke er som man plejer at være.

Man trækker sig typisk fra det sociale liv på arbejdspladsen. Man har begrænsede ressourcer på arbejdspladsen, så man prioriterer at lave sit arbejde og har ikke interesse i sociale arrangementer.

Det bliver prioriteret højere så vidt muligt at være på arbejdet. Mange har givet afkald på karrieren og egne personlige valg. Man presser sig selv yderligere på arbejdspladsen, man kan begynde at miste grebet, og det ender ofte med stresssygemeldinger.

”En ting er fælles: Vi bliver alle sammen pårørende på et tidspunkt. Det er så alment og almindeligt, _så det burde anerkendes samfundsmæssigt.”

Gode råd og løsninger

Hvad kan der gøres på arbejdspladsen for at skabe en bedre balance for pårørende, så forebygger mentale sundhedsproblemer og sygefravær forebygges?

Arbejdspladsen kan være afgørende for at man kan klare belastningen. Arbejdet er for mange et frirum, når privatlivet er belastet, og som pårørende har man brug for at være i det frirum.

Det har stor betydning, at man kan have en dialog med sin leder eller andre på arbejdspladsen om den situation, man står i, så arbejdskravet bliver tilpasset niveauet.

Arbejdspladsen er et ressourcested, men det er afgørende i forhold til at undgå stress og forebygge sygefravær med en god dialog mellem medarbejder og ledelse. Man skal have en løbende dialog. Den pårørende skal vide, at det er muligt at flexe. Fleksibilitet er helt afgørende.

Vigtigt at lære at leve med og acceptere, at man er pårørende, og at det ikke lige går over i morgen. Det kræver tilpasning.

Ved alvorlige tilfælde, når situationen har stået på i lang tid med pres fra alle sider, og man har psykiske eller fysiske belastningsreaktioner, kan det være nødvendigt med en sygemelding.

Der er mange virksomheder, der har en stresspolitik, som man godt kunne skæve til. Tage de samme værdier, som stresspolitikken er udarbejdet på baggrund af og lave en pårørendepolitik ud fra samme værdier, så alle ved, hvordan den type situationer skal håndteres, for det sker på alle arbejdspladser. Man skal tage en samtale i starten og finde ud af, hvad der vil være hensigtsmæssigt for den enkelte, så både medarbejderen og arbejdspladsen bliver tilgodeset.

Mange arbejdspladser har en sundhedsforsikring som blandt andet vil give den pårørende mulighed for at blive henvist til psykolog.

Man har brug for vejledning og hjælp. Der burde være en pårørendepakke, så man kan få at vide hvilke rettigheder man har. Overvej omsorgsdage for pårørende.

Sørg for systematiseret hjælp til justering af arbejdsopgaver – det ændrer sig jo ofte og oftest hurtigt, hvad man kan. Der skal være en kontinuerlig samtale med lederen om, hvilke arbejdsopgaver er der motivation for, og hvad kan jeg rumme lige nu. Det, der er belastende lige nu, er det ikke nødvendigvis om en uge.

Samarbejde med kommunens pårørende konsulenter – ligesom fx på demensområdet (demenskoordinator). Hillerød kommune har eksempelvis en pårørendekonsulent, der kender til muligheder og rettigheder på området. Det vil kunne hjælpe både medarbejderen og arbejdspladsen.

Udbred viden om mentale helbredsproblemer på arbejdspladsen. Det er et tabuiseret område.

”Det er den samlede mængder af belastninger der får skibet til at synke.”

Kilder

Pårørendepsykologerne Mia Forsling og Zarah Høst, Psykoterapeut og direktør for SEOP Emilie Bjørløv Møller, Psykolog Karen Bering.

KMD Analyse (i samarbejde med Ældre Sagen, Pårørende i Danmark og Relabee) 2018

Læs mere: Desk Research: Pårørende på arbejdsmarkedet er generelt belastede


Følg Pårørende på Job på Facebook

Projekt Pårørende på Job har oprettet en lukket Facebook-gruppe for forældre til psykisk sårbare unge.
Vi har også en Facebook-side, hvor du som arbejdsplads eller pårørende kan få viden og gode råd.

Gå til Facebook side