Hvis man er pårørende til børn med psykiske lidelser, er man langt mere udsat på jobbet
end andre. Kvinder har dobbelt så høj risiko for langtidssygefravær og mænd over
halvanden gang højere risiko end andre forældre. Det viser ny dansk registerundersøgelse.

Omsorg for børn med psykiske lidelser kan være forbundet med betydelige belastninger, der
påvirker forældrenes arbejdsliv. De ender i langt højere grad end andre i langtidssygefravær eller
mister deres job. Belastningen forværres yderligere, hvis arbejdet indebærer store følelsesmæssige
krav, eller man har lav grad af indflydelse på sit job. Det viser et nyt stort forskningsprojekt.
Projektet, som netop er afsluttet, er gennemført i et samarbejde mellem TeamArbejdsliv, Arbejdsog Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, Videnscenter for Pårørende på Job og Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Projektet er finansieret af TrygFonden, og den videnskabelige
artikel netop offentliggjort i Journal of Public Health.

To millioner forældre-barn par over ti år
Forskerne fulgte knap to millioner danske forældre-barn-par over en tiårig periode. Gruppen af
forældre til børn med psykiske lidelser blev sammenlignet med en tilsvarende gruppe forældre til
børn uden psykiske lidelser. Data om sygefravær og arbejdsløshed blev hentet fra de nationale
registre, der dækker hele befolkningen.
Studiet omfattede både mødre, fædre og stedforældre, og der blev taget højde for en række sociale
og demografiske forhold.

Særlig synergieffekt
Undersøgelsen viser, at kvinder til børn med psykiske lidelser, næsten dobbelt så ofte har
langtidssygefravær som andre kvinder. Mænd i samme situation har en forhøjet risiko på over 60
procent. For både kvinder og mænd er der også en forhøjet risiko for at miste arbejdet.
Derudover undersøgte forskerholdet, hvordan forhold i arbejdet påvirkede risikoen yderligere. Og
her fandt de en særlig synergieffekt, fortæller projektleder og ph.d. Johan Høy Jensen fra
TeamArbejdsliv:
– Det vigtigste fund er den markante risiko for marginalisering fra arbejdsmarkedet, som pårørende
udsættes for oven i en i forvejen presset livssituation. Har de pårørende samtidig belastende
arbejdsvilkår, ser vi en negativ synergieffekt, som er værre end de enkeltvise risikofaktorer lagt
sammen, fortæller han.

Høje følelsesmæssige krav og lav indflydelse
Det gælder særligt forældre, der – udover deres omsorgsansvar for et barn med psykisk lidelse –
arbejder i job med store følelsesmæssige krav eller med meget lidt indflydelse på arbejdsopgaverne.
Når det gælder arbejdsløshed, var billedet mere sammensat. Her så forskerne ikke en synergi
mellem det at være pårørende og samtidig have belastende arbejdsvilkår, selvom omsorgsbyrden i
sig selv fortsat var en væsentlig risikofaktor.

Fleksible løsninger og politikker

Resultatet kommer ikke bag på Hannah Maimin Weil, initiativtager til Pårørende på Job-indsatsen og
stifter af Videnscenter for Pårørende på Job.
– Vi har i vores tidligere undersøgelser og indsatser tydeligt kunne se, at pårørende på
arbejdsmarkedet står i en meget svær situation. Denne undersøgelse giver os nu det
forskningsmæssige grundlag, der underbygger de erfaringer. Den viser tydeligt, at vi som samfund
må tage udfordringen alvorligt. Det kan ikke være de pårørende selv eller den enkelte virksomhed,
der alene skal løfte opgaven, siger hun.
Johan Høy Jensen tilføjer:
– Undersøgelsen dokumenterer i stor skala, at forældre til børn med psykiske lidelser er betydeligt
mere udsatte på jobbet end andre forældre. Arbejdspladser og samfund bør bidrage til at aflaste
denne gruppe gennem fx fleksible løsninger og politikker, der tager højde for de særlige udfordringer
der er for medarbejdere med ansvar for at passe både syge børn og et job.

Læs den videnskabelige artikel her:
https://link.springer.com/article/10.1007/s10389-025-02587-x

Kontakt:

Høy Jensen, TeamArbejdsliv
Telefon: 54335435
Mail: jhj@teamarbejdsliv.dk

Hannah Maimin Weil, Videnscenter for Pårørende på Job
Telefon: 40144268
Mail: Kontakt@ppjob.dk